Afleveringsplan

Køkken:

·        Køkkenet skal ryddes og skal afleveres, som man modtog det.

·        Der skal vaskes op. Husk at tørre bestik og service af, så det ikke stilles vådt i kasserne.

·        Opvaskemaskinen tømmes, renseprogram køres og filter tømmes.

·        Komfur, ovn og mikroovn rengøres, også tilhørende riste og plader.

·        Køleskab, fryser og svaleskab tømmes, og rengøres.

·        Alle overflader rengøres. Gulvet fejes og vaskes.

·        Skraldespanden tømmes. Der er affaldscontainere lige uden for den lille gård bag køkkenet.

·        Gården bag køkkenet skal være ryddelig (Pap mv. bedes fjernet).


Salen:

·        Seks borde stilles op af væggene i salen. Resten klappes sammen og stilles på vognen i gangen.

–       Stole stables og køres ud i depotet. Hver række rummer 8 stole.

·        Tape på borde, stole og skabe skal fjernes.

·        Gulvet fejes og vaskes. Der er spand og moppe til rådighed. Gulvvaskemaskinen må ikke benyttes af lejer.

·        Musikanlæg og projektor slukkes, og lærred rulles op. Dette betjenes via panelet på musikskabet.

·        Gardiner og persienner trækkes fra. Betjeningspanel sidder på væggene.

·        Sørg for at terrassedørene er låst og vinduer lukket.

·        Hvis du har taget Oasens udsmykning ned, skal denne hænges op igen.


Toiletter:

·        Toiletter i forhallen rengøres (toiletkumme og bræt, vask, spejl, gulv, vægge og dør).

·        Toilet ved køkken rengøres (toiletkumme og bræt, vask, spejl, gulv, vægge og dør).

·        Skraldespande tømmes. Der er affaldscontainere lige uden for den lille gård bag køkkenet.


Gang:

·        Caféborde skal regøres og placeres ude til siden i forhallen.

·        Gulvet fejes, evt. snavs fjernes og gulvet vaskes.

·        Garderoben tømmes, og bøjler hænges på bøjlestang.

·        Hvis du har taget Oasens udsmykning ned, skal denne hænges op igen.


Terrasser:

·        Stole tørres af og stilles på plads i den lille gård ved køkkenet. Borde aftørres, klappes sammen og stilles i depotrummet.

·        Lejet grill rengøres. Varme kul må IKKE smide i affaldscontainer. Dette skal i jernspanden, med låg på.

·        Krukker til cigaretskodder tømmes. Spader står i krukkerne.

·        Evt. affald fra områderne bedes fjernet. (Både græsareal og terrasser).


Generelt:

·        Lokalet skal være ryddet for mad og drikkevarer.

·        Glas og flasker lægges i flaskecontaineren ved Vejlebrovej 144.

·        Borde og stole skal løftes,  når de flyttes rundt, så gulvene ikke tager skade.


Bliver lokalet ikke afleveret som foreskrevet, vil der blive opkrævet gebyr.

Priser fremgår af prislisten.

 

Ved misligholdelse kan lejer udelukkes fra fremtidig leje af OASEN.

Se pkt. ”misligholdelse”.