Faciliteter

Køkken:

Køkkenet rummer følgende inventar:

2 ovne, 2 komfurer, mikroovn, køleskab m. fryser, køle/svaleskab og opvaskemaskine. Der er kaffemaskine med dobbelt brygger og varmeplader, samt en el-kedel. Der er køkkenmaskine med blender og hakker. 

Gryder, potter, pander, spækbræt og køkkenredskaber til madlavning. Derudover er der service, glas, fade, skåle, kander og bestik.

Vaser og lysestager.


Opvasketabletter:

Man skal IKKE medbringe opvasketabletter til opvaskemaskinen. Der benyttes en særlig industriopvask som er tilkoblet opvaskemaskinen. Vejledning findes i mappen i vinduet.


Kaffefiltre:

Man skal IKKE medbringe kaffefiltre. Der benyttes særlige store kaffefiltre, som altid er til stede i lokalet, og til fri afbenyttelse i lejeperioden.


Skraldeposer:

Man skal IKKE medbringe skraldesække til den store affaldsspand i køkkenet, og til affaldsstativer på toiletterne. Der vil være sorte sække til rådighed i køkkenet, og lady-poser på toiletterne.


Grill og kul:

Der er 2 grille til kul, som kan lejes. Du skal selv sørge for kul mv. –Ønsker man at leje grillen skal dette meddeles ved bookning af lokalet.


Terrasserne:

Der er 2 terrasser; En med fuld overdækning og en med halv overdækning. Der er opsat askebæger/krukker med sand på begge terrasser til cigaretskodder.


Terrassemøbler:

Der er et begrænset antal sorte stole til rådighed, som kan benyttes på terrassen. Ligeledes er der 2 kuffertborde i sort flet, som er lette at håndtere. De rummer ca. 10 (ikke spisende) personer pr. bord.

Terrassemøblerne må IKKE benyttes indendørs i OASEN. Der sidder sandkorn og andet under benene, som kan ødelægge gulvet.


Stole og borde:

Der er stole og borde til 80 personer, dog er det muligt at få udleveret ekstra stole, borde og service, så der kan dækkes op til 96 personer.

Borde og stole til indendørs brug må IKKE benyttes på terrasserne.


Garderobe:

I gangen er der garderobe med bøjler.


Toiletter:

I gangen er der 3 toiletter og 1 handicaptoilet.

I gangen bag køkkenet er der 1 toilet.


Musik, projektor, teleslynge, mikrofoner og lydstyrke:

Musikanlægget står i et aflåst skab. Der er et betjeningspanel på fronten, og derfra betjenes lydstyrke, mikrofoner, projektor og storskærm/lærred.

Der er indbyttet teleslynge i lokalet, hvilket giver en rigtig god lyd for de gæster som benytter høreapparat.

Der er 2 håndholdte mikrofoner og 2 mikrofoner med hovedbøjle. Derudover forefindes Jackstik til mobiltelefon/ipad/pc, og der er HDMI-stik til pc. – Disse må IKKE fjernes fra lokalet.

OASEN er placeret i et beboelsesområde, hvorfor lejer bedes tage hensyn når der spilles musik. Luk gerne døre og vinduer, så musikken ikke er til gene for andre. Kl. 02.00 skruer musikanlægget automatisk ned for lydniveauet.


Internet:

Internet er til fri afbenyttelse for dem som lejer OASEN. Brugernavn og kode udleveres ved udlejning.


Dannebrog:

Hvis du ønsker at hejse dannebrog på den store flagstang, på græsset foran huset, skal du oplyse dette ved bookning af OASEN. HUSK at dannebrog skal nedtages før solnedgang.


Andre flag:

OASEN har 2 indendørs-flag (dannebrog) på metalstang, som er 140 cm høje, og et tilsvarende på hvid træstang. Disse er til fri afbenyttelse, men skal erstattes såfremt de ødelægges i lejeperioden.


Fadølsanlæg:

Oasen har indkøbt et fadølsanlæg. Hvis man ønsker at leje det skal man oplyse dette ved bookning af OASEN. I lejeprisen indgår rensning af anlægget, samt dækning af gaspatron.

Når man lejer OASENS fadølsanlæg SKAL man købe fustager af OASEN. Fustager købes til dagsprisen som pt. ligger på ca. 650 kr. pr. stk. (+/-). Der er ca. 30 x ½ liter fadøl i en fustage. Det er kun muligt at returnere hele og uåbnede fustager.


Du skal selv medbringe:

Når man lejer OASEN skal man selv medbringe nedenstående:

Toilet: håndsæbe, håndklæder og toiletpapir.

Køkken: håndsæbe, almindeligt opvaskemiddel, køkkenrulle, håndklæder, viskestykker, karklude og grydesvampe.

Køkken: man skal selv sørge for at påfylde salt- og peberbøsser.

Andet: duge, servietter og stearinlys.